Indlæser
Med Slow Food i Odsherred, søndag den 17. juli 2022
Dato og tid
Søndag d. 17. juli 2022 kl. 10:10 til 18:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 11. juli 2022 kl. 09:00
Sted
Vig station,
Stationsvej,
4560 Vig
Vig station
Stationsvej
4560 Vig
Med Slow Food i Odsherred, søndag den 17. juli 2022
Arrangementsbeskrivelse
Med Slow Food i Odsherred, søndag den 17. juli 2022
Slow Foods Community Odsherred inspirationsmarked inviterer til, at vi går ”en tur i hegnet”,” og ser, hvad vi kan sanke der. Vi skal også møde madiværksættere i Anneberg Kulturpark samt spise frokost hos Claus Henriksen, som her har åbnet sin nye restaurant MOTA efter mange år på Dragsholm slot.
Vi mødes klokken 10.10 på Vig station, 4560 Vig, hvad enten du kommer i bil eller med tog.
Herfra kører vi til Grønlandshuse, hvor vi går langs de gamle hegn ned til Isefjorden. I strandkanten serverer vi et glas hyldeblomstsaft, smager på fermenterede slåen, også kaldet ”nordisk oliven”, og eddike/sukker syltede rønnebær til vintersalaten. De, der har lyst, kan bade. Vi plukker og smager på de forskellige sorter friske kirsebær og moreller fra hegn og haver.
Derefter kører vi til Anneberg Kulturpark (https://www.annebergkulturpark.dk), hvor vi spiser frokost hos Michelin kokken Claus Henriksen på restaurant MOTA (tidligere Dragsholm slot). Claus har en meget klar holdning til at bruge lokale grønsager og urter, som han vil fortælle os om. Vi vil inspirere ham ved at forsyne køkkenet med vores hjemmedyrkede grønsager og er spændte på, hvad han får ud af dem.
Efter frokost besøger vi 3 af de madiværksættere, som holder til i Anneberg Kulturpark: Dansk Tang: https://www.dansktang.dk, hvor der bliver lavet mange forskellige tangprodukter, Tempeh, som laver fermenterede bønner/ærter/tang/korn/hamp: https://contempehrary.com, og vi slutter af i det nyetablerede bryggeri Deeper Roots Brewing https://deeper-roots.dk inden turen slutter, og de der skal med tog bliver kørt til Nykøbing Sj. station.
Prisen for hele dagen inklusiv frokosten er 240 kr. for medlemmer og 290 kr. for ikke medlemmer eksklusiv drikkevarer. Hvis du melder dig ind i Slow Food inden arrangementet er du selvfølgelig med til den lave pris....
Der bliver mulighed for at købe produkter hos de producenter, vi besøger.
Tilmelding på NemTilmeld: https://slowfooddanmark.nemtilmeld.dk/10/
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.