Slow Food Danmark er stolte over at kunne indbyde til denne middag med gode kyllinger fra Gothenborg, tilberedet af kokke fra SUBSTANS i Aarhus. Gothenborg Fjerkræ har modtaget Slow Food Danmarks diplom for 2024 som en madaktør, vi gerne vil give et klap på skulderen for deres mangeårige bundsolide indsats for at levere fjerkræ på fuglens præmisser i en kvalitet, der kan smages. Arrangementet præsenterer historien og visionerne bag Gothenborg - og så skal vi smage de lækre kyllinger tilberedt af Michelin-kokkene fra Substans.
Menuen er:
Forret / Snack
- Sprødt brød med kyllinglever, syltet stikkelsbær og persille
- Grillspyd med hjerte, timian og svampe BBC
- Sprød kyllingvinge, fermenteret chili, yoghurt og sesam
Hovedret
- Confiteret kyllingoverlår, syltet gulerødder og hønsesauce
- Stegte pastinakker, brunet smør, hyldeblomsteddike og ristede kerner
- Kålsalat med valnød, estragon og pærer
Dessert
- Creme fraiche mousse med æble og jordskokker
Vinmenu, vin og drikkevarer
Korshøj Vine har sammensat en spændende vinmenu, som også kan tilkøbes glasvis. Der er også vand og andre drikkevarer til salg.
Vin til forret / snack
- Pinot Nero Il Magno 2021, Torelli Piemonte Italien
Vin til hovedret
- Barbera d'Asti Superiore 2019, Torelli Piemonte Italien
Vin til dessert
- Cuvee Mathilde Viognier Doux 2022, Domaine de Vigier Ardeche Frankrig
Pris: Vinmenu 245 kr, pr glas 90 kr